Maskiner behøver faktisk ikke frokostpause!
De fleste, der arbejder med Lean kender til begrebet OEE. OEE er et værktøj, der simplet udregner, hvor effektivt man udnytter sin eksisterende maskinpark – maskine for maskine.
Hvorfor er det vigtigt?
Er det nu så vigtigt, kan man spørge. Maskinerne udnyttes vel maksimalt, når de er tændt, og når de ikke er tændt, må man gå ud fra, at det er fordi, der ikke er behov for yderligere produktion.
Lad os bare få det på plads med det samme, det er særdeles sjældent, at maskiner udnyttes optimalt. Ofte ligger udnyttelsesgraden (OEE) på under 50 % af det mulige, og skal dette øges taler vi heldigvis ikke om, at man skal løbe hurtigere, men at man skal udnytte maskinen effektivt, når den er tilgængelig.
Maskiner bryder sig ikke om pauser
Reelt kan man jo lade maskinen arbejde 24 timer i døgnet, året rundt. Maskiner behøver ikke frokost- eller rygepauser. Maskiner er ligeglade med jul og påske, weekender og helligdage. Reelt kan de køre døgnet rundt, hvis der er behov og bemanding. Mange steder er behovet dog ikke så stort, så man bemander måske maskinen i dagtimerne, svarende til 1 skift. Det er lidt trist, for man har jo reelt et dyrt stykke isenkram stående, som man både betaler afdrag og renter på og reelt også nedskriver værdien af, selvom den står helt stille. Men er efterspørgslen ikke større, så skal man jo ikke kaste sig ud i overproduktion og lagerbinding.
Hvordan regner man det ud?
Lige et par ord om, hvordan OEE er skruet sammen. Når man beregner OEE – altså hvor effektivt man udnytter en maskine, så snakker man procent. Denne procent får man ved at multiplicere tilgængelighed, effektivitet og kvalitet.
Tilgængelighed
Men lad os nu sige, at vi kun har en tilgængelighed på 90 %. Det svarer til at maskinen står stille i 48 minutter af de 8 timer, vi har folk til at bemande den. Maskinen slukkes under den halve times frokostpause, da alle spiser på samme tid, og så er der yderligere et stop på 15 minutter til en kaffepause. Derudover tog det tre minutter at få maskinen startet op, hvilket samlet giver et stop på 48 minutter eller 10 % af tilgængeligheden.
Effektivitet
Ofte lægger man slet ikke mærke til, når effektiviteten er ringere end man kunne ønske sig. Det skyldes, at ringe effektivitet som regel fører til mere aktivitet. Tænk bare på en dag med store problemer og meget brandslukning. Masser af hektisk aktivitet, men måske ikke så stort output og dermed heller ikke så høj effektivitet.
I dette eksempel kan vi jo lege med, at effektiviteten ligger på 80 % af maksimalt muligt. Vi har haft flere småstop fordi maskinen blev for varm, og det endte med, at vi satte hastigheden ned, fordi vi fornemmede, at det nok ville hjælpe. Vi får altså produkt ud, men kun 80 % af det vi kunne i den givne tid, såfremt vi ikke havde haft småstop og nedsat hastighed.
Kvalitet
Endelig har vi jo kvaliteten at tage højde for. Selvom vi har maskinen tændt i 90 % af bemandet tid, og selvom vi kun får samme mængde produkt ud, som vi ville have gjort hvis vi kørte maksimal hastighed konstant i 80 % af tiden, så er det jo ikke sikkert, at alle produkterne ender som godkendt kvalitet.
Men i dag er vi heldige. 95 % af kvaliteten godkendes. Det tog lidt lang tid at få indstillet maskinen korrekt, så de første produkter er lidt “out of spec.” for at bruge et engelsk udtryk. Der er også en smule omarbejde som en konsekvens af maskinens høje temperatur, men 95 % er jo ganske udmærket, siger vi til os selv.
Men måler vi nu på vores OEE, så viser det sig, at vi med en tilgængelighed på 90 %, en effektivitet på 80 % og en kvalitetsrate på 95 % har en OEE på 68 % (0,9x0,8x0,85).
Med andre ord så er det kun i 68 % af tiden, du har et output som kunden vil betale for. Enhver kan sikkert se, at det er værd at arbejde med tilgængelighed, effektivitet og kvalitet.
Der er lavt hængende frugter – det er bare at plukke dem
Den gode nyhed er, at det jo ikke behøver at være vanskeligt. Der er lavt hængende frugter som i alle andre tilfælde. Kig eksempelvis på de 30 minutters pause, hvor maskinen lukkes ned (og her har vi ikke engang indregnet tab ved nedkørsel og opstart). Hvis vi forestiller os, at der blev kørt med forskudt pause, så ikke alle gik til pause på samme tid, så kunne maskinen fortsætte med at skabe værdi – også selvom det var frokosttid.
I ovenstående eksempel er det ganske ligetil. Øger vi tilgængeligheden med de 30 minutter, så øger vi OEE til 74 %. Tjek selv, hvor meget mere produkt, I ville kunne få igennem på en jeres vigtigste maskiner på 30 minutter, og hvad værdien af det er – og multiplicer det derefter med antallet af dage, I kører denne maskine. Det er penge direkte på bundlinien. Det er også værd at tage med!
Derefter kan man jo arbejde med kort intervals kontrol for at få småstoppene ned eller SMED for at få en mere effektiv omstillingsproces og dermed også en mere effektiv opstart og nedlukning.
Men det er en helt anden historie!
Pointen om, at maskiner ikke holder frokostpause, gør OEE-begrebet nemt at gå til. Samtidig er det vigtigt, at effektivitet ikke kun bliver et abstrakt procenttal: beregningen kan bruges til at undersøge, hvor tab af tilgængelighed, hastighed eller kvalitet opstår for hver enkelt maskine. Det giver et mere præcist grundlag for forbedringer end at gætte på flaskehalse. Synlighed omkring disse forskelle gør også dialogen om prioriteringer mere konkret.
Thanks for sharing. I read many of your blog posts, cool, your blog is very good.
I matematiske og tekniske tekster kan et tegn, der ligner et andet, ændre betydningen af en hel påstand. En math notation reference er derfor mest nyttig, når den samler tegnet, dets Unicode-værdi, webformater og LaTeX-syntaks med korte forklaringer af beslægtede relationstegn. Det gør det lettere at vælge en notation, der passer til om der menes tilnærmelse, lighed eller en anden matematisk relation, og samtidig bevare samme visning på tværs af dokumenter.
I don’t think the title of your article matches the content lol. Just kidding, mainly because I had some doubts after reading the article.
Når flere små motiver skal fungere som én helhed, er det nyttigt at afklare rytme, mellemrum og visuel vægt på forhånd. Et tattoo brief kan samle de vigtigste valg: ønsket stemning, motiver, kropsplacering, elementer der skal undgås og referencer til stil. Det giver et bedre udgangspunkt for kunstnerens faglige vurdering og gør det lettere at skelne mellem en løs idé og de beslutninger, der skal tages før udførelsen.
Your point of view caught my eye and was very interesting. Thanks. I have a question for you.
Your point of view caught my eye and was very interesting. Thanks. I have a question for you.