Forbered dig på en hård periode med ekstra arbejde, dernæst på at sige farvel til halvdelen af dine kollegaer, og så skal du nok også regne med, at løbe dobbelt så hurtigt fremover. Det skrækscenarium lever i bedste velgående blandt medarbejdere der er så (u)heldige, at være ansat på en arbejdsplads, hvor ledelsen har besluttet, at Lean er vejen frem til en højere konkurrenceevne og mere solid bundlinie.

 

Men ved man bare en smule om Lean, og det tankesæt filosofien har som grundlag, så kan det undre, at medarbejderne ikke bryder ud i jubel, når de introduceres for Lean som virksomhedens fremtidige driver.

 

Historien viser utvivlsomt eksempler på et ”speedy-lean” setup, hvor ledelsen har udeladt både involvering og langsigtighed og i stedet har koncentreret kræfterne om de hurtige gevinster. Og der findes selvfølgelig steder, hvor man står med en amputeret organisation, som endnu ikke er helt fortrolig med værktøjer, metodikker og nye arbejdsmetoder – som tilmed må løbe hurtigere fordi effekterne af effektiviseringen er taget ud i form af nedskæringer. Organisationen har lige snuset til en flig af Lean – og må nu, populært sagt, selv ligge og rode med implementering. Det går ikke! Lean er ikke et quick fix og Lean er ikke noget, nogen må implementere. Det er en adfærd, som involverer alle.

 

Og heldigvis er det min fornemmelse, at kun en lille del af Lean-implementerende virksomheder hopper på ”speedy-Lean” metoden. De fleste ved godt, at dette er en ændring, som kræver fokus og vedholdenhed, men også skaber udsigt til en markant forbedret ressourceudnyttelse, og dermed en mere effektiv virksomhed, der står sig bedre i konkurrencen. Og som et vigtigt add-on. En virksomhed med en markant højere trivsel!

 

Tænk over det! Alt der skaber mistrivsel, forsøger Lean at fjerne.

 

Første og vigtigste princip i Lean er at identificere, hvad der skaber værdi for kunden. Hverken mere eller mindre! Det er nemmere sagt end gjort, og pointen her er ikke at gå i detaljer med, hvordan man identificerer kundeværdi – selvom et enkelt lille råd jo kunne være at spørge kunden selv. Forestil dig i stedet, at du har brugt en hel arbejdsdag på at udføre et stykke arbejde, kunden ikke ønsker. Her kan vi jo tale om interne kunder til et mødereferat eller eksterne kunder, som lige har modtaget en sending varer med en mangelfuld emballering. Hvordan føles det i maven, at ingen læser referatet eller at kunden ringer for at returnere varen? Skaber det trivsel? Næppe. Går du glad hjem fra arbejde og deler de gode oplevelser med familien over middagsbordet? Vanskeligt at forestille sig!

 

Og det er jo ikke så overraskende, for trivsel hænger uløseligt sammen med at kende forventningerne til det arbejde, du skal levere.

 

Der ligger meget trivsel gemt i at tage den rigtige vej første gang!

 

Okay, første princip i Lean kan måske kædes sammen med trivsel, men så er det vel også slut. Nu er der kun nedbemandingen tilbage, vil skeptikerne sige. Det kunne ikke være mere forkert! Når først vi ved, hvad kunden ønsker – eller sagt mere direkte, hvad kunden vil betale for, så handler det om at identificere værdistrømmen – altså hvilke nødvendige aktiviteter fører os nemmest frem til det, kunden ønsker. Igen – hverken mere eller mindre.

 

En sådan kortlægning er altid en åbenbaring af rang! Der er flere elementer i det: 1) Ofte har vi alt for mange, helt unødige aktiviteter (som tager tid og kræver ressourcer), 2) Det er sjældent, at vi har samme billede af den nuværende værdistrøm. 3) Den optimale proces er ofte meget kortere, end vi forestiller os – og tilmed sjældent vanskelig at få på plads, når først vanetænkningen har sluppet sit tag.

 

Så kortlægning af værdiskabende aktiviteter er også en driver for trivsel. Ingen medarbejdere synes at just-in-case eller nice-to-have aktiviteter beriger deres hverdag. Hvis vi kan se formålet – jo!, men føles det helt overflødigt, så er det oftest bare en sur opgave, som kun de virkelig pligtopfyldende formår at gennemføre med høj standard.

 

Er du glad for spild?

 

Og skal vi røre ved et af de helt fundamentale principper i Lean, nemlig reduktion af spild, så har vi nærmest fat i fundamentet til en højere arbejdsglæde. Jeg nævner i flæng en række spildtyper som alle har betydning for, hvor glad man går hjem fra arbejde: Omarbejde/kassation – jeg kender ikke nogen, der sætter pris på en dags spildt arbejde! Manglende brug af talent – de fleste ønsker involvering, specielt hvis de faktisk er kompetente på området. Unødig bevægelse – motion er godt, men de færreste af os ville vel stille opvaskemaskinen langt fra køkkenet alene for den ekstra motion. Ventetid – så kan man næste mærke motivationen sive ud af kroppen!

 

Og vi kan jo vende tankegangen på hovedet. Hvis Lean virkelig skulle skabe mistrivsel, så er det fordi, at danske medarbejdere sætter stor pris på en dag, hvor kassationsgraden har været høj med en del omarbejde til følge. En dag, hvor ens evner ikke har rigtig har været i spil, men hvor man derimod har brugt rigtig meget tid på at lede efter nogen eller noget. Og hvis man så kan slutte af med at vente lidt – evt. i et mødelokale, hvor den sidste kollega altid kommer for sent, så har det været en af de dage, hvor man går rigtig glad hjem? Næppe!

 

Lean fokuserer på præcis de samme parametre som trivsel forudsætter: Et værdiskabende arbejde med stor involvering og indflydelse. Og den gode nyhed er, at det også skaber en bedre bundlinie gennem skærpet fokus og bedre ressourceudnyttelse!

 

Kræv din ret til Lean!

 

Så man fristes til at opfordre alle danske medarbejdere til at kræve deres ret til Lean. Vi vil ikke længere lave ikke-værdiskabende arbejde! Vi kræver, at vores talent, viden og kompetencer kommer i spil! Vi ønsker en arbejdsplads, hvor alle tager et ansvar, hvor rollerne er kendte, hvor tingene ligger de rigtige steder, og hvor vi ikke spilder hinandens tid!

 

Og den arbejdsplads kan vi jo godt være fælles om at skabe!