Lean og profitmaksimering går hånd i hånd.

 

Da jeg gik på handelshøjskolen for efterhånden 10-15 år siden, lærte vi, at profitmaksimering var et positivt ord. Ja det var nærmest en betingelse i det private erhvervsliv, at man profitmaksimerede. Det gøs lidt i en, når man som ung og håbefuld kandidatstuderende første gang i overværelse af venner og familie påstod, at ondskab og profit ikke nødvendigvis var det samme. Det var ikke bare tilladt at tjene penge. Det var kernen i den daglige drift. En nødvendighed – både for virksomhedens overlevelse, men også for samfundet!

Nødvendig profit

Hvis ikke virksomheden forsøgte at tjene mest muligt, så var det at betragte som en filantropisk virksomhed. Og ikke et ondt ord om det – men det var altså ikke dem, der drev væksten. Diverse læreranstalter underviser forhåbentligt stadig i, at profitmaksimering er vejen frem, for det vi i daglig tale kalder virksomheder – store som små. Men vejen til profitten må sige at være brolagt med diverse forhindringer påført af enten lovgivning eller internationale trends, som de færrest tør råbe ”kejserens nye klæder” til.

Lovpligtig CSR

Lad mig komme med et eksempel: I 2008 blev det et lovkrav, at alle virksomheder med over 250 ansatte og en omsætning på 286 millioner skulle redegøre for, om en CSR-politik indgik i deres årsrapport. CSR står som bekendt for Corporate Social Responsibility – eller på dansk Virksomhedens Sociale Ansvar. Virksomheder af en vis størrelse skulle altså fra og med 2008 ikke bare tjene penge og betale deres skat. De skulle også udvikle politikker og pænt synliggøre dem i årsrapporten.

Moralsk ansvarlighed

Har jeg noget i mod, at virksomhederne tager et socialt ansvar? Ikke det mindste! Jeg synes nærmest, at det er enhvers pligt – virksomhed eller privatperson at opføre sig moralsk ansvarligt, og det er vel det, CSR i bund og grund handler om. Men at staten stiller lovkrav om CSR-politikker virker formålsløst. Og hvorfor så det? Ja, både fordi CSR er så diffus en størrelse, at det sjældent passer i en specifik lovgivningsmæssig ramme, men mest af alt, fordi det jo ikke nødvendigvis driver nogen adfærd. Politikker er sjældent andet end hensigtserklæringer!

Grib i egen barm

De større virksomheder kommer som nævnt ikke uden om CSR-politikken i årsrapporten, men vi kan jo ikke give staten skylden for alle overflødige politikker. Vi må gribe i egen barm, for der er jo et hav af andre ”vi er med på bølgen”-politikker, som danske virksomheder bruger tid og kræfter på, som reelt konkurrerer med virksomhedens fokus på at tjene penge.

Blank i blikket

Værdisnakken er et godt sted at starte. Spørg ti tilfældigt udvalgte medarbejdere fra forskellige brancher om, hvilke værdier arbejdspladsen har – og jeg vil påstå, at mindst ni af dem bliver blanke i blikket. De ved, at de findes – værdierne. De hænger jo på plakater rundt omkring, men hvilke værdier var det nu lige, vi besluttede at have. Nogen, der matcher bogstaverne i virksomhedsnavnet….var det noget med respekt og ansvarlighed….eller måske noget med engagement?

Underforstået værdi

Som medarbejder er det jo ikke tilladt at svare: ”Jeg husker simpelthen ikke, hvilke værdier vi har nedskrevet, men jeg ved, at min nærmeste leder altid har tid til at hjælpe i en svær situation, og jeg ved, at mine kollegaer gør alt får at tage deres del af slæbet, når det brænder på. Jeg ved også, at alle blev behandlet rigtig fint sidste år, da vi måtte nedbemande”. I stedet bruges tid og kræfter i værdi-workshops på seminarer og udenadslære, så alle er med på de nye værdier.

Det nye sort

I samme boldgade finder vi Code of Conduct, som er ”den nye sort” i virksomhedssammenhæng. Det er et sæt etiske retningslinier om passende optræden internt i virksomheden og i omgangen med kunder og samarbejdspartnere. Som en større dansk virksomhed skriver i sin offentligt tilgængelige Code of Conduct: ”Forbrydelser af enhver form, tyveri, svind, underslæb og svindel, er uacceptabelt og vil føre til disciplinære tiltag, som kan medføre opsigelse af ansættelsesforholdet.” Den lader vi lige stå lidt…

Til eftertanke

…..inden jeg stiller spørgsmålet: ”Bør man have en Code of Conduct for at gøre opmærksom på, at man ikke må stjæle eller svindle? Bør man have en CSR-politik for at behandle mennesker og miljø forsvarligt og bør værdierne være trykt i fire farver og pynte på væggen i receptionen for at leve? Jeg vil påstå, at svaret er nej. Værdier, moral og ansvarlighed er ikke noget, man definerer – det er noget man har! I bedste fald er det spild af tid – i værste fald fjerner det fokus fra adfærden. For hvis jeg ikke må stjæle, svindle og forbryde mig mod lovgivningen – men ikke kan finde noget om at lyve i virksomhedens regelsæt. Er det så tilladt? Jeg tjekker lige i Code of Conduct. Det er vist ikke den vej, vi vil!

Mere tid til profit

Så kære danske virksomhedsledere, må jeg opfordre til et fælles oprør mod fancy begreber og omfattende politikker i brandingens navn. Lad os skrotte alle de fine nedskrevne hensigtserklæringer og i stedet fokusere på en adfærd baseret på så gamle værdier som tillid, ansvarlig opførsel, at behandle sin næste, som man selv vil behandles, og lad os så kræve det samme af alle de andre – ledere som medarbejdere. Så er vi godt på vej til en nemmere, mere indholdsrig hverdag – og lidt mere tid til profitmaksimering!