Den sætning hører jeg ofte med en underliggende antydning af, at vi får meget fra hånden – vi er effektive.

Men skaber travlhed i sig selv værdi? Svaret er nej. Man kan have travlt med de forkerte gøremål, man kan have for travlt, så fejlraten stiger og fører mere travlhed med sig. Jo, men det modsatte fungerer jo heller ikke, vil nogen sige.

Tjaa … det afhænger af, om ”produktet” har travlt. ”produktet” i denne sammenhæng er den værdi, du har til formål at tilvejebringe i din funktion: Hvis du producerer spiseborde, så er produktet dit spisebord fra skitse til afsendelse af færdigt spisebord. Hvis du producerer analyser, så er produktet alt fra din indledende research til din færdige rapport. Produktet er med andre ord det, din kunde gerne vil betale for.

Hvornår har produktet så travlt?

Det har det, når der sker en tilførsel af værdi, når produktet flytter sig tættere på at være færdigt. Først dér kan vi veksle arbejdsindsatsen til betaling. Alt arbejde ”inden for murene” er jo i princippet spild, indtil det endelige produkt kan skubbes ud gennem døren og videre til en kunde, der vil betale for arbejdet.

Hvis du har travlt, men dit produkt ligger stille, så skabes der samlet set ikke nogen værdi.

Et eksempel: Produktion af marmelade:

Bestilling af råvarer og emballage: Produktet har travlt – der skabes værdi

Vente på modtagelse af råvarer og emballage: Produktet ligger stille – spild

Råvarerne modtages og køres til fryseren i produktionshallen: Produktet har travlt – der skabes værdi

Råvarerne ligger to uger på fryselager: Produktet ligger stille – spild

Råvarerne køres til blandingsstationen og sættes til kog: Produktet har travlt – der skabes værdi.

Den færdige marmelade sættes på mellemvarelager inden tapning: produktet ligger stille – spild

Jeg behøver vist ikke fuldende processen, jeg tror pointen er klar.

Man kan også vælge at kigge på et delelement. Lad os tage lågene, som sættes på marmeladeglasset. Låget flytter sig ved følgende: bestilling, modtagelse samt det splitsekund, det tager at skrue låget fast på glasset. Samlet er vi vel tidsmæssigt langt under én time her. Min erfaring er, at den slags emballage kan befinde sig i bygningen i måneder – på lageret, hvor det venter på at komme i proces. Måske flytter vi rundt på lågene på lageret, for at få bedre plads, måske lageroptæller vi, måske ændrer vi registreringer i systemet. Alt sammen noget, vi kan have travlt med, men låget har ikke travlt. Det ligger stille.

Den perfekte verden eksisterer jo ikke, og hvis marmeladen, som er produktet i ovenstående eksempel, skulle have travlt hele tiden, så burde man bestille råvarer og emballage (glas, låg og etiketter) og modtage det med det samme, køre det direkte i produktionen, producere, tappe, sætte låg og etiket på og køre direkte til kunden.

Det kaldes just-in-time og er ganske vanskeligt at perfektionere. Men mindre kan altså gøre det. Jeg ser masser af ventetid i både produktion og administration, som kunne minimeres. Vi får ikke mere travlt, men det gør produktet – og det er sådan man skaber effektivitet.

Og så lige en sidste bemærkning: Alt dette gør sig jo også gældende for ”produkter” som årsrapporten, kvartalsregnskabet eller det nye website.